Få dækket dine udgifter til juridisk bistand, hvis din virksomhed bliver part i en tvist
Som erhvervsdrivende, løber du altid en risiko for at blive uenig med en leverandør eller en kunde. Desværre kan sådanne situationer ikke altid løses af parterne selv, og derfor ender en del uoverensstemmelser i retten. Som privatperson, har man en retshjælpsforsikring via familiens basisforsikring. Det har man ikke automatisk via erhvervsforsikringer.
De samlede omkostninger i forbindelse med en retssag, kan hurtig løbe op. Derfor er det vigtigt, at have styr på retshjælpsforsikringen og dens dækninger. Særligt hvilke omkostninger, der er dækket, og hvilke typer sager som forsikringen dækker. En retshjælpsforsikring dækker tvister – lige meget om du er sagsøger eller sagsøgte.
Retshjælpsforsikringen dækker både advokatbistand og sagsomkostninger. Selv hvis du taber sagen, dækkes de omkostninger, som du måtte blive dømt til at betale modparten. Forsikring dækker desuden udgifter til afholdelse af syn og skøn, men dækker ikke omkostninger, der vurderes til at være urimelige i størrelse. Eventuelle rejseomkostninger og tabt arbejdsfortjeneste, dækkes heller ikke.
Pris og selvrisiko
Du kan købe en retshjælpsforsikring fra 1.300 kr. uden køb af andre forsikringer. Forsikringen kan tilkøbes fra 100.000 kr. i sum pr. skade, og op til 500.000 kr. i sum pr. skade. Den kan benyttes op til tre gange på et år. (max. 1.500.000 kr.).
Opfylder du ikke de økonomiske betingelser for fri proces, dækker retshjælpsforsikringen omkostningerne ved sagen. Du skal selv betale en selvrisiko på 10 procent af de samlede omkostninger, eller minimum 2.500 kroner. Selvrisikoen gælder uanset, om du vinder eller taber sagen.
Brug retshjælpsforsikringen, når der opstår uoverensstemmelser om:
- Mangler ved varer, der er leveret.
- Mangler ved arbejde, der er udført.
- Tvister i forbindelse med aftaler mellem virksomheden og virksomhedens aftalepartner.
- Tvister i erhvervslejeforhold.
234 mio kr. udbetalt
Sidste år udbetalte forsikringsselskaberne omkring 234 mio. kr. til deres kunder, for at dække omkostningerne i knap 12.000 sager. Det giver ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension en gennemsnitlig udbetaling på godt 11.800 kr. pr. sag.
Fordele ved en retshjælpsforsikring
- Den dækker både når virksomheden er sagsøger, og sagsøgte.
- Den dækker virksomhedens udgifter til retslig behandling af tvister.
- Den dækker pålagte og egne omkostninger i forbindelse med sager, for de almindelige domstole og voldgiftsretter.
- Personaletvister er ikke dækket
Gode råd til retshjælpsansøgning fra advokat
- Når man skal indgive sin sag, skal det gå via en advokat og derefter til forsikringsselskabet.
- Selskaberne imødeser en formel retshjælpsansøgning fra advokaten – til brug for konkret stillingtagen om retshjælpsdækning.
- Indholdet af retshjælpsansøgningen skal så vidt muligt indeholde oplysningerne, der fremgår af retshjælpsbetingelserne